Posts Tagged ‘Vesterbro’

Sommer i cph

Hindbær

Mens det meste af Vesterbro var på Roskilde Festival hang vi ud et par timer i Kødbyens Mad & Marked. Området der tidligere husede slagterihaller og salgshaller rummer nu boder med pølser, burger, pullpork og andet i gourmet fastfood kategorien, samt enkelte få boder med friske grøntsager, ost og andre madvarer. Stegende sol, duften af grill, langborde og dj bidrager til den helt rigtige tilbagelænede, hyggelige og trendy stemning. Kødbyens Mad & Marked holder åbent hver lørdag indtil slutningen af september, samt indtil videre også første søndag hver måned. Når talen falder på markeder har mange af os et billed af  et sydeuropæisk marked i Frankrig eller Spanien o.a. Hvor boderne bugner af alt hvad hjertet kan begære af friske grøntsager, oste, brød, krydderier og kød, højtråbende sælgere og kvalitetsbevidste husmødre. Sådan et marked har vi ikke i Danmark. Endnu. Men hvor er det alligevel dejligt at der sker så meget på madområdet i København. Først kom Torvehallerne, så kom Copenhagen Street Food og nu også Kødbyens Mad & Marked. Det bliver spændende at se hvad det næste bliver.Kødbyen

Skilt

Burger Joint

Mad

image

image