Posts Tagged ‘Fælledparken’

Fælledparken

image

Da jeg boede på Østerbro var Fælledparken mit ynglingsåndehul. Det var her barnevogn eller løbesko blev luftet. Det var her vi hyggede med vennerne over grillmaden, spillede rundbold eller var på legeplads. Parken er kæmpestor og der er plads til alle mulige aktiviteter, samtidig med at man altid kan finde et roligt hjørne.  Inden for de seneste år er parken blevet gennemrenoveret og man kan nu blandt andet også boltrer sig på en skaterbane eller en vandlegeplads. For ikke at forglemme Tårnlegepladsen som er en minimodel af de mest kendte tårne i byen. Her er Rundetårn, Rådhustårnet, Børstårnet, Marmorkirken og Vor Frelsers Kirke med gangbro og rutchebane og masser af klatremuligheder. Forleden gik jeg tur i parken med en veninde og vi blev ret begejstret for den flotte blomsterhave. Som tog sig rigtig godt ud i solen der så småt brød frem efter en heftig regnvejsdag.

image image