Posts Tagged ‘Cafeer’

Best of London: Spis og shop

Vue Kingsland RoadVi bruger som regel Airbnb når vi rejser. Fremfor at bo i små og dyre hotelværelser bor vi i lejligheder eller huse hvor der er bedre plads til os alle fire. Oftes beliggende i almindelige beboelsesområder.  Derudover synes vi, at det er en stor fordel at have et køkken hvor vi selv kan lave morgenmad og også har mulighed for at lave aftensmad en enkel dag eller to. I London boede vi i Haggerston i East  i en skøn lejlighed med en fantastisk udsigt.
Vores vært Natali havde lavet en liste med tips til især cafeer og restauranter. En af hendes favoritter, og det kan jeg godt forstå, var The Towpath Café som ligger ved pittoreske Regind Canal. Her kunne vi sidde og nyde vores første frokost i London med udsigt til kanalbåde og forbipasserende i dejligt solskin. Maden er enkel men meget velsmagende og absolut ikke dyr. Sød og opmærksom betjening medvirkede til den rare og behagelige stemning. Cafeen har ikke indedørs faciliteter, så der er kun åbent fra april til oktober.

The Towpath CafeLam med kikærter

Canal boatThe Towpath Café
36 De Beauvoir Crez
Hackney London

Waterhouse Restaurant ligger også med udsigt til kanalen. Vejret var godt så vi fik en plads på terrassen, hvorfra vi kunne følge livet på kanalen og være tilskuere til en bryllupsfest i en restaurant på den modsatte side. Hyggeligt. Dejlig varieret mad såsom Chicken Curry, grillretter og et pænt udvalg af vegetarmad. Dessertkortet gjorde os rigtig glade: Chokolade fondant og Eton mess, det var så lækkert.  Rimelige priser. Waterhouse drives af Shoreditch Trust som hjælper lokale i at få (gen) etableret deres arbejdsevner ved brug af et program der giver dem faglige kompetencer og selvtillid.
Canal view

Waterhouse Restaurant
10 Orsman Rd, 
London N1 5Q
http://www.waterhouse.co.uk

Derudover spise vi også på Bella Vita som også ligger i Hackneyområdet,  Le Petit Blanc i Covent Garden og hos Jamie Olivers Italian. Vi fik lækker street food mad og så lavede vi selv aftensmad et par gange i lejligheden med råvarer fra markeder. Vi fik ikke fish and chips, men jeg har hørt, at  Poppies er stedet for det lige nu.

London er spækket med markeder. Det mest kendte madmarked Borough   finder man under den gamle jernbanebro ved London Bridge. Markedet er et slaraffenland af madvarer fra hele verden. Men hvis man ikke bryder sig om store menneskemængder er det nok ikke det rette sted at tage til. Besøg istedet det mindre turistede Broadway Market i Hackney. Her er også mange mennesker, men ikke helt så crowded og super hyggeligt med live musik og inspirerende boder. Markedet er åbent om lørdagen. Nærmeste undergrund er Bethnal Green. Spitafields Market ligger nær Liverpool Street Station. Her i det overdækkede marked kan man finde fine vintagekjoler og forskellige sjove dimser man ikke anede man manglede. Køerne til de mange madboder bestod mest af kontorklædte londonere med frokostpause. Tænk at have den mulighed!

Borough MarketMadbod Borourg MarketMad

Street FoodSelvom der nok ikke er plads til blomster i flyveren hjem er blomstermarkedet Columbia Road Market  absolut et besøg værd om om. Et sansebombardement af farver og dufte iblandet den helt rigtige markedsstemning med handlende der råbende faldbyder deres varer. Åbent søndage.
BlomstermarkedDet australske kultmærke Aésop har butikker på 7 adresser rundt om i byen, bl.a. på Columbia Road – der hvor der er blomstermarked. Aésop forhandler velduftende økologiske husplejeprodukter i enkelt design. I københavn fås mærket hos Holly Golightly. Min store datter er ret begejstret for MAC  som har adskillige butikker, bl.a i Shoreditch hvor vi fik gode råd og super betjening af en cool ex-punker. Køb evt. produkterne i lufthavnen, hvor priserne er lidt lavere. East end området er i det hele taget interessant og spændende. Her finder man nemt hipster butikker, urban wear,  vintage shops, lækre boghandlere og boligbutikker.
Efter min mening er det meget mere charmerende og hyggeligt end indkøbsgaden Oxford Street hvor alle de store kædeforretninger ligger. Et must for mine piger på 11 og 16 år var det enormt store indkøbsmekka  Primark – fire etager fyldt med tøj og accessories til billige penge, ligger nær Marble Arch stationen. En anden stor shopping gade er Regent Street, her ligger checkede Anthropologie der har tøj i en noget anden prisklasse end Primark (man kan jo altid bare kigge) interiør- og dimseting præsenteret i en smagfuld og indspirende butiksindretning. Oxford Cirkus er nærmeste station.

Regent StreetAnthropologie