Hambros Allé 7-9-13 af Lotte Kaa Andersen
Hvem kan sige sig fri for at kigge ind af vinduerne når man går tur på villavejene? De fleste føler sig vel tiltrukket af at se ind hos andre og måske spejle sig i det man ser. I romanen “Hambros Allé 7-9-13” trækker Lotte Kaa Andersen gardinerne fra og giver os et indblik i en verden der er de færreste forundt. Nemlig et indblik i de rigeste liv som det udfolder sig på Danmarks dyreste villavej: Hambros Allé. Her i dette velhaverparadis komme vi bag ligusterhækken hos tre par Line og Kristian – Kaare og Caroline – Ask og Cille og følger dem gennem den økonomiske optur og senere finanskrise. Det handler om ambitioner, om kærlighed og sex og drømme. Til tider er fortællingen klichéfyldt, men faktisk overraskende lidt. Tværtimod virker personerne troværdige og historien bliver fortalt så temaerne bliver nærværende og relevant uanset social status. Jeg forventede en læseoplevelse lidt som når man læser ugeblade, men den indeholder mere end bare dyneløfteri, glitter og overflade. Det er forfatterens første bog, hun skriver rigtig godt, så man kan jo håbe på mere.