Posts Tagged ‘Barcelona’

Barcelona i påsken

foto-5

Nogen år tilbage så jeg filmen Biutiful (nej, stavningen er ikke en fejl!). En fremragende, gribende og helt utrolig deprimerende film om livet og døden. Men også på samme tid livsbekræftende og smuk. Jarvier Bardem spiller hovedrollen som en far, der forsøger at skabe en tålelig tilværelse for sine børn trods alverdens modgang som kræft, fattigdom og kriminalitet. Det hele udspiller sig i Barcelonas fattigste kvarterer og viser en meget lidt flatterende side af byen.

Nu efter mit første besøg i Barcelona har jeg set den anden side. Den fantastiske vidunderlige side af byen som millioner af turister valfarter til hvert år. Som blandt andet slendrer af den berømte gågade Ramblaen og som står i kø til Gaudis kirke i flere timer. For at købe billetter stod vi i kø ca. 45 minutter. Det led kan man springe over ved at bestille billetterne online på  Sagrada familia hvor man også kan læse historien bag det imponerende bygningsværk.

image

Men under alle omstændigheder er det hele ventetiden værd, og en seværdighed man bør se. Det er Ramblaen også, men hvis man som os hurtigt får nok at store turistflokke, er der meget mere ro på i de mange sidegader hvor vasketøj hænger på snore, altaner er prydet med blomster, masser af små lækre butikker og et væld af små listige tapas restauranter. Ren lady og vagabonden stemning.

Da vi ikke kendte byen fandt vi på at tage med en bus ‘Hop and stop’. Det brugte vi det meste af langfredag på og det var en rigtig god måde at se og få overblik på. Vi stoppede ved fodboldstadion Camp Nou. Her drak jeg kaffe på en cafe, mens de andre var på rundtur. Hvis man vil ind og se en kamp med Barcelona skal man være ude i ret god tid, de er utrolig populære og har en meget ivrig fanskare. Vi fik alligevel oplevet ægte fodboldstemning, dog i mindre målestok da vi samme aften gik på den lokale bar for følge en kamp. Jeg syntes især, at det var sjovt at opleve noget lokalkolorit. Og så blev jeg noget overrasket over hvor fodboldvidende begge mine piger er. Hvor kom det lige fra?

I Born kvarteret fandt vi smarte cafeer og lækre butikker. Feriens bedste tapas (og der var mange!) fik vi serveret på en af kvarterets mange charmerende pladser. Her besøgte vi også Picasso museet samt Ciutadella parken. Et skønt åndehul hvor folk slappede af i græsset under høje palmer eller øvede flamencotrin på scenen midt i parken. Fantastisk sydlandsk stemning og liv.

Med bare 15 minutters gåtur fra vores lejlighed ( i Sant Marti kvarteret) til stranden, nød vi til fulde det liv der er ved og omkring Barcelonas storbykyst. Masser af aktivitet som beachvolly, skatere, cyklister og løbere. Her fandt vi en hyggelig strandrestaurant hvor vi spiste vores sidste frokost på afrejsedagen. Lejligheden havde vi booket, som vi efterhånden altid gør gennem Airbnb

foto

Barcelona er en skøn storby med sydlandsk charme og dejlig afslappet tilbagelænet livsstil. God mad og venlige mennesker. Helt perfekt for et besøg i det spæde forår med med 17-22 grader.

foto-9

image

The Wounded Shooting Star

image

Vi var afsted i 11 dage. I 2 dage lejede vi en bil og kørte langs kysten til Costa Brava. Til Cadaques og Cap De Creus. Turkisblå hav, lodrette klippeskrænter og kuperede landskaber. Det var her at kunstneren Salvador Dali boede i en stor del af sit liv og fandt inspiration til sin kunst.  Hans værker kan ses på Teatre-Museu Dali i Figueres som ligger inde i landet på ruten mellem Costa Brava og Barcelona. Absolut et besøg værd.

image

image