Prag er smuk om efteråret

img_9376Iklædt efterårets smukke farver forstår man hvorfor, at Prag kaldes den gyldne stad. En farveeksplosion i røde, gule og grønne nuancer møder øjet overalt og skaber en perfekt ramme for de smukke bygninger og de brostensbelagte gader. Og med mildt vejr og færre turister er vejen banet for en oplevelsesrig og hyggelig efterårsferie i storbyen. 
img_9363
Man kan tage en sporvogn op til borgområdet hvorfra man kan nyde en fantastisk udsigt over byen. Her er det selvfølgelig desuden oplagt at besøge katedralen, slottet og en kirke eller to. Her valgte vi så istedet at drikke varm chokolade og kaffe på en café. Der er mange hyggelige cafeer rundt om i byen og deres kager er virkelige gode.
Prags EiffeltårnMan kan naturligvis også gå en tur over den berømte Karlsbro til det romantiske Mala Strana. På broen er der gang i den med gademusikanter, gadekunstnere og tonsvis af turister med eller uden selfiestænger. Man kan også springe på en båd der bringer én rundt på floden Moldau.
Når man går rundt i Prag, er det nemt at forstå hvorfor mange filminstruktører har valgt at bruge byen som kulisse. Store film som Mozart, Mission Impossible, James Bond og vores egen En kongelig affære starring Mads Mikkelsen og mange flere er optaget på Karsbroen og andre steder i den filmiske by.
Disney må også have gjort en del research i Prag, ihvertfald ligner flere dele af byen noget fra en Disneyfilm.img_9484Der er mange kirker i Prag og flere af dem er virkelig fine og imponerende. Astrid bliver altid en lille smule religiøs når hun træder ind i en kirke og vil både tænde lys og måske også bede en lille bøn.
img_9410img_9405img_9413-2

En tur til Prag er noget vi varmt kan anbefale. Den smukke by oser af hygge, der er masse af shoppingmuligheder og kulturelle tilbud. Med en flyvetur på blot 1 time og 20 minutter vil byen være perfekt til en kort sviptur.

Comments are closed.